NT_BANNER04

NTLOGO_C03

St. Claude

RELAX_SMALL

Kontakt redaktionen

Senest opdateret:
21. august 2014
 

Er Saint-Claude stadig et besøg værd?
Ib Fagerlund

En fredag eftermiddag i starten af april. Solen bager ned, og det er 25 grader i skyggen. Den lille by i Jurabjergene er pakket med mennesker. Alle bordene i, og udenfor cafeerne er besat. En af de første dage med rigtigt sommervejr nydes i fulde drag. Det er ubegribeligt, at man stadig kan løbe på ski oppe i bjergene, blot 10 km. herfra. Men sådan er det her, blot 12 timers kørsel fra Danmark.

Jeg er heldig at finde en ledig parkeringsplads i udkanten af det store torv, og tager en runde ned gennem hovedgaden. Den ligner stort set sig selv, med de gammelkendte forretninger. Blot er der vist kommet lidt flere banker til, men sådan er det jo også derhjemme. Og et par nye pibeforretninger, minsandten. Dem må jeg kigge nærmere på i morgen. Egentlig skulle jeg jo finde et sted at overnatte, for missionen er at finde ud af, om Saint-Claude stadig er det pibemekka som det var engang.

Centrum byder ikke på mange hoteller, og de der er, ser ikke specielt indbydende ud, men ovre på den anden side af floden, lige overfor stationen, ligger et hyggeligt hotel  med restaurant og en lille bar ved siden af. Det ser perfekt ud. Den gamle kone i receptionen forstår heldigvis lidt engelsk, så to overnatninger bliver aftalt, og endda til en yderst rimelig pris. Værelset har, til overflod, udsigt over byen, selvom det ligger to etager nede. Men da hotellet er bygget direkte på skrænten ned til floden, er der den herligste udsigt. Når man åbner vinduet, hører man den beroligende lyd af floden som bruser vildt, 50 meter nede. Det er næsten for godt til at være sandt.

Efter et godt måltid mad går jeg til ro, for at være udhvilet til næste dags udforskning af byen, og forhåbentlig et par små pibeeventyr.

Næste morgen er vejret stadig det samme. Godt nok lidt køligt, indtil solen rigtig får magt ved 11-tiden, men skønt er det. Lørdag er markedsdag, så det store torv er fyldt med boder og mennesker. Der falbydes en guds velsignelse af forskellige varer, men det ses at det endnu er tidligt på sæsonen, for de fleste varer er tydeligt tiltænkt de lokale beboere. Ikke så meget turistkram som man ellers så ofte ser slige steder, og det er egentlig helt befriende. Nå, dette er jo en pibemission, og piber er der ikke mange af her, så jeg må løsrive mig fra gode tilbud på sæsonens sidste skitøj, solide gummistøvler, blå overalls, tasker m.m. og fortsætter op gennem hovedgaden.

Det er slående så mange piberygende mennesker man møder her. Det er virkelig et sjældent syn at møde en piberyger på gaden i Frankrig, men ikke her. Det er tydeligt at også de lokale ryger pibe i stort tal. Hvilken herlig fornemmelse. Man føler sig straks hjemme. Små nik og anerkendende blikke til forbipasserende med piben vippende mellem tænderne. De fleste stopper op og kaster et blik på de udstillede piber i vinduerne, eller kaster er ”Bon Jour” og et vink gennem døren til forretningen. Jeg nøjes med at kigge i vinduerne,  lige indtil jeg når op til Genod’s forretning overfor domkirken. Ham har jeg snakket med før, så jeg slår et slag indenfor.

Jacques Craen, for sådan hedder manden bag Genod og Paul Viou-piberne altså, er selv i forretningen denne lørdag formiddag. Til hverdag er det ellers konen som passer butikken, for Jacques har jo travlt på værkstedet. Konen, som er af Genod-slægten, har godt nok et job som lærer i 1.klasse på den lokale skole, men har det fint med at stå i forretningen om eftermiddagen, og i hele skoleferien. Hun elsker at omgås de mange mennesker, hvoraf de fleste er turister. For Saint-Claude lever i stor udstrækning af turisme. Langt de fleste turister er franskmænd, men fra andre egne af landet. Jurabjergene er nemlig et yndet feriested. Det har styret i regionen også fået øjnene op for, for de støtter til en vis grad pibesagen i Saint-Claude af samme grund. F.eks. bliver der i disse måneder frigivet en ny Saint-Claude-pibe, som er udviklet i samarbejde med førende designere. Den skal fremstilles, i lidt forskellige udformninger, af flere af de lokale pibefabrikker. Jeg så et billede af vidunderet, og det er nok ikke en pibe der vil falde i de fleste danske piberygeres smag, men det er fransk design så det batter! Det bliver spændende at høre hvordan det kommer til at gå med salget.

Turisterne, fortæller Jacques, indfinder sig hovedsagelig i juli og august, som jo er den store sommerferiesæson i Frankrig. I disse måneder ligger ca. 50% af omsætningen i pibeforretningerne. Resten af året kan byen godt være lidt død. Derfor har Jacques fået oparbejdet et ganske omfattende kartotek af piberygere, som han et par gange om året sender en flot brochure i farver, med de seneste kreationer på pibefronten. Det giver som regel god respons. Specielt i november, lige op til jul. Det er godt nok lidt af en satsning fortsætter han, idet brochuren jo er ganske kostbar at fremstille og sende ud, men indtil videre er det gået ganske godt, og han kan stadig leve af at lave piber på fuld tid. Det er der jo desværre ikke så mange der kan mere.

Går man en tur, fra hovedgaden og ned mod floden, støder man på en masse nuværende, og også tidligere pibefabrikker. Faktisk er der kun fem producenter tilbage i Saint-Claude i dag. Det er Chacom, Butz-Choquin, EWA, LaCroix og Genod. De to førstnævnte er klart de største, med ca. 40 ansatte hver. EWA er noget mindre med en 12-15 ansatte, og de to sidstnævnte har kun et par folk i fast beskæftigelse. De to største fremstiller dog også piber af andre mærker. Det er jo ikke som i forne tiders pibemekka, men man har forstået at indrette sig på de nye tider, så det går vist ganske godt de fleste steder nu. Det afspejler sig da også i forretningsbilledet i byen. Oppe ved domkirken, hvor Genod har haft sin forretning i mange år, er der dukket yderligere to pibeforretninger op. En på hver side af Genod. Til højre ligger ”La Pipe Rit”, og nej, det er ikke HENDE med æbleplantagen, men en nydelig fransk dame, med et nydeligt udvalg af specielt Chacom-piber. Det er her du skal se nyhederne fra denne fabrik. De er også kommet med på vognen med lakerede piber i alskens modefarver og spraglede akrylspidser. Selv den gamle hæderkronede serie ”Blue Riband” har fået en renæssance i form af piber i blå indfarvning. Ikke just så eksklusive som vi husker dem, men dog et bud på noget nyt. Der er også nye serier som ”Silver Line” i glat og sandblæst, med en ring på halsen af riflet, blankt metal. Kvaliteten er noget svingende, men man kan dog finde nydelige eksemplarer ind imellem.

På venstre side af Genod’s butik, har LaCroix åbnet endnu en butik. Det er åbenbart her oppe de fleste turister kommer forbi. Deres oprindelige forretning nede midt i hovedgaden har nu også altid forekommet mig lidt støvet, med meget få besøgende. Men dejlige piber laver de nu, og til absolut rimelige priser. De holder sig stadigvæk til det mere traditionelle design. Der ikke meget spræl her. Det er gode, gedigne piber. Jeg har aldrig været i Saint-Claude, uden at have mindst én ny LaCroix-pibe med hjem i tasken. Når jeg nævner dette, er jeg også nødt til at omtale Genod’s piber. Hans piber har et helt specielt sted i mit hjerte. Jeg har heller aldrig forladt Saint-Claude, uden at et par af hans piber har skifter ejermand. Og det er egentlig ikke så svært at forstå. Jacques er en af de få tilbageværende, rigtige pibemagere i byen. Og det kan ses i hans piber. Der er bare mere sjæl og håndværk i hans kreationer. Og så laver han en masse forskellige modeller, som passer godt ind i den danske, og i min smag.

EWA laver også ganske nydelige piber. Kun en skam at de ikke har en dansk importør. De vil helt sikkert appellere til danske piberygere, og priserne er også her rimelige. Egentlig er det forbløffende få af de piber som man kan se hernede, som man finder i de danske tobaksforretninger. Selv mærker som B.C. og Chacom, som vi da af og til støder på i Danmark, kan man her opleve i spændende og nyskabende serier og modeller. Alene af den grund er Saint-Claude bestemt et besøg værd. Her kan man finde piber som man ikke finder andre steder i verden, og slet ikke i det udvalg.

Sidst, men ikke mindst, har byen jo et herligt museum. Et besøg her er også et ”must”, når man er i byen. Foruden den spændende og flotte udstilling om diamanter og andre ædelstene, som byen jo også er kendt for, indeholder museet en omfattende pibeafdeling. Her kan man se hele historien om hvad piberne har betydet for stedet, og følge hele udviklingen op til i dag. Der er virkelig noget at kigge på for en pibeentusiast. Der findes næppe noget lignende i hele verden. Museet er endda blevet shinet op indenfor de sidste år, og der er kommet mange nye ting til. Også afdelingen som er helliget pibebroderskabet i byen, kan man bruge lang tid på at studere. Logesalen, hvor nye brødre optages, kan kun betragtes på behørig afstand, men der vises nu klip fra tidligere års ceremonier på video, så man kan danne sig et indtryk af hvordan sådan noget foregår. Alle de optagne logebrødres piber er også udstillede, og der er mange kendte og prominente personers piber imellem. Jeg fandt f.eks. piber fra Leif Slot, Preben Tind og Ole W.Ø.Larsen i samlingen, blot for at nævne et par danske navne. Men der er tusinder af piber med navneskilte at kigge på. Som en del af optagelsesceremonien skal man nemlig aflevere en af sine brugte piber til broderskabet. Til gengæld får man selvfølgelig en ny Saint-Claude-pibe, som man skal ryge på ved kåringen.

Glemte jeg at nævne, at museet har åbent 9:30 til 12:00 og 14:30 til 18:00, men er lukket om søndagen. Husk det, hvis du kommer på disse kanter.

Lørdag aften tilbragte jeg i restauranten på mit hotel, hvor jeg indtog en overdådig middag i selskab med mine nyerhvervede piber. Jeg kunne sidde i rolige omgivelser og nyde de udsøgte retter og den perfekt tempererede Bourgogne, mens jeg nød udsigten over Saint-Claude i solnedgang, som jeg havde travet tynd i de sidste dage, og nydt vejret, stemningen og de mange beviser på en svunden, men samtidig meget nærværende pibeindustri. Tættere kommer man næppe på himlen, her på jorden.

Besøgende siden 2008: