NT_BANNER04

NTLOGO_C03

Johan Kock

RELAX_SMALL

Kontakt redaktionen

Senest opdateret:
21. august 2014
 

Danmarks hyggeligste pibebutik
Ib Fagerlund

“Danmarks hyggeligste pibebutik” er jo store ord at bruge, og nu skal dette ikke udvikle sig til en konkurrence, men mon ikke de fleste vil give mig ret i ovenstående udsagn, efter et besøg hos Johan Kock i Ærøskøbing.

Det er i det hele taget en meget hyggelig oplevelse at komme til Ærø, og når turen så kan kombineres med et besøg hos en pibemager, er det jo perfekt. Jeg tog en tur over med færgen fra Svendborg en dejlig sommerdag i juni måned.

Johan Kock bor i Vestergade 7, som er meget let at finde fra færgen. Man går bare lige ud; så kan man ikke undgå at se Johans flotte udhængsskilt, med en mægtig pibe , som han selvfølgelig selv har fremstillet på drejebænken. Jeg fik senere at vide, at den er så stor, så den næsten ikke kunne være i bænken. Men med fare for liv og lemmer, lykkedes det dog til sidst at få kalorius i omdrejninger og drejet til. Vestergade, som er en af de charmerende gader i byen, og er præget af de gamle, velholdte byhuse og den flotte brolægning, fortjener også flotte skilte over forretningerne. Al udsmykning skal faktisk godkendes af kommunen, så bybilledet ikke skæmmes af tilfældige lysreklamer og farvestrålende skilte. Det er også lykkedes. Endda så godt, at det ofte kan være svært at se forskel på forretninger og privat beboelse. Således også hos pibemageren Johan Kock.

Her er ingen prangende udstillingsvinduer med neonlys, men derimod er der nænsomt pyntet op i de gamle, sprossede vinduer med piber og spændende rariteter. Vil man se mere, må man indenfor. Jeg ville se mere!

Indenfor føler man sig straks hjemme i mere end en forstand, for man er faktisk hjemme - altså hos Johan. Butikslokalet er nemlig “mesters” egen dagligstue. Her kan man så tage plads i en af de gamle plysstole, få en snak og en kop kaffe, og opleve piber af sjælden skønhed. Og man kan roligt sætte sig godt til rette, for Johan er en hyggelig fyr at snakke med.

Johan er 56 år gammel og ud af en gammel ærøslægt. At han ikke er født på Ærø er nærmest en tilfældighed, da hans forældre havde et sommerpensionat i Gudhjem på det tidspunkt, men han kom “hjem” allerede som 2årig og har stort set været der siden. Lige bortset fra de år han har været ude at sejle, og så var der lige en afstikker til København. For sejlet har han selvfølgelig. Enhver rask dreng fra Ærø har sejlet. Det ligger vel nærmest i generne. Det er blevet til mange sømil gennem årene. Johan er uddannet maskinist, og har sejlet både på langfart på Afrika og i mange år på den lokale færge mellem Svendborg og Ærø. Ærøfærgen er faktisk årsag til at han begyndte som pibemager på fuld tid, for sidste år besluttede rederiet nemlig at fyre deres 3 maskinmestre kollektivt. De var vist ude på at få dem til at søge deres egne jobs igen, men selvfølgelig under ændrede vilkår. De havde blot glemt, at folk fra Ærø ikke er sådan at løbe om hjørner med, så alle tre fandt andre måder at tjene til føden på, og Johan blev altså pibemager.

Nu kom det med piberne naturligvis ikke ud af det blå. Johan havde syslet med at lave piber i en del år allerede. Han startede med at købe klodser og spidser hos tobakshandler Poul Hansen i Korsgade i Svendborg. Dem snedkererede han så på hjemme på Ærø, og tog dem med ind til Poul Hansen ved næste besøg. Johan fortæller, at Poul Hansen har været en af hans største støtter i den første tid. Han havde altid konstruktive forslag til forbedringer og ting der kunne gøres anderledes. Specielt m.h.t. formgivningen. Det er stadig Johan meget magtpåliggende, ikke at kopiere modeller fra andre pibemagere. “Man må finde sin egen stil, selvom man selvfølgelig godt kan blive inspireret af et og andet man ser fra andre” som han selv udtrykker det. Han har altså ikke noget specielt forbillede, når det kommer til formgivningen. Også pibemagerne Poul Ilsted og Manduela har Johan lært at kende godt, og de har begge hjulpet ham godt på vej. Et af de råd Johan har fået fra Poul Ilsted, og som han sent glemmer, lyder: “at starte som pibemager er som at springe ud fra en 1000meter vippe, uden at ane om der er vand i bassinet”. Dette afskrækkede dog ikke Johan. Han troede på sig selv, og det er vel også, i stor udstrækning, det der skal til.

Da pibemageriet begyndte at tage fart, og behovet for klodser, spidser og hvad der ellers skal bruges steg, fik han naturligt kontakt til P.E. Hermann, som jo var grossisten for disse varer på det tidspunkt. Her fik han lov til at “grave” i sækkene, og finde de klodser som passede ham bedst. Hermann har også betydet meget for Johan gennem årene - så meget at han fremstillede en helt speciel pibe til minde om Hermann, da han gik bort i 1996. Piben har bl.a. været udstillet hos W.Ø. Larsen i en periode.

Det med piber som er lavet i en speciel anledning, eller har en særlig historie, er lige noget for Johan. Lige meget hvilken pibe man tager frem for at betragte, har han en historie til den. F.eks. en nogle piber udstyret med et mellemstykke af moseeg. Dette træ er meget gammelt og fundet på Ærø, hvor det har ligget i saltvand. Det gør, at det ikke er så mørkt som man ellers ser det, men changerer i flotte lyse, gyldne og mellembrune nuancer. Det er virkelig en specialitet. Mange af piberne har også ringe og kugler(!) af narhvaltand, hvalrostand, elfenben og andre eksotiske materialer. Alt har en historie. Sølvarbejde er også en af Johans specialiteter. Han har perfektioneret dette til det yderste. Perfekte lodninger (det er dem man ikke kan se!) og drivninger. Ringe, kanter, pibehalse, indstik, ja selv en pibe med tilhørende sølvring og -broche til konen så jeg. Det er tydeligt, at han brænder for både håndværket og det færdige udtryk.

Hvordan er piberne så formgivet? Det er faktisk et svært spørgsmål med Johans piber. Som sagt har han ikke noget specielt forbillede blandt de kendte pibemagere, så der er ikke rigtigt noget at sammenligne med. Han laver både små og store piber, lige og krumme, høje og lave, lyse og mørke, med akryl-, ebonit- og kunstravspidser, med og uden filter - husk at der kommer en masse tyske turister til Ærø. Men en af de ting som går igen på mange af modellerne, er en næsten umærkelig overgang midt på pibehovedet, således at væggene øverst er næste lodrette, mens den nederste del af hovedet bliver mere eller mindre konisk. Pibehovedet spidser altså til mod bunden. Det er ikke altid særlig markant, men det giver piben en helt særlig charme, som jeg ikke har set andre steder. Det klæder specielt de krumme piber grumme meget. Hvis jeg endelig skal sige noget negativt om nogle af modellerne, og jeg nænner det næsten ikke, må det være, at mange af de lige modeller har en noget kraftig hals, efter min smag. Det stjæler noget af elegancen, men giver til gengæld en meget robust pibe, som mange sikkert vil sætte pris på. Apropos pris - håndlavede piber er ikke billige. Specielt ikke hvis de skal monteres med sølv og andre eksotiske materialer. Det siger sig selv. Men man kan faktisk få en JK-pibe for ca. 450,- kr. De lyse, fejlfri koster givet en del mere, og hvis der skal sølv og andre ting på stiger prisen også. Men ca. 2800,- kr. er toppen, med mindre det er noget helt unikt. Det kan man kun sige er rimeligt.

Jeg havde også lejlighed til at se hvor piberne bliver til. For at komme ud i værkstedet, må man ud gennem en charmerende gårdhave. Nogle af husene i byen er lagt således, at flere gårdhaver støder sammen, så der bliver plads til træer og lidt større vækster. Her er man helt i fred, kun med udsigt til de andre gamle huse. En sand oase med megen atmosfære. Værkstedet er lille og overskueligt. Hele to drejebænke er der dog blevet plads til. En mindre, gammel sag, som er den Johan startede med, bliver nu kun brugt til spidser og andre småting. Den anden, en ombygget Vesuv, bruges til klodserne. Den har både værktøjsautomat og en helt speciel klo. Det er tydeligt at Johan er stolt af sit værktøj. Og som så mange andre pibemagere, er han henvist til at fremstille en del af det selv. Der er da også mange fiffige og specielle ting imellem. Bl.a. en kombineret bims, båndpudser og polermaskine. Med udsugning og det hele. Den er både flot, gedigen og givet meget effektiv. Og så sparer den plads. Søjleboremaskine, fileplads og sølvarbejdsplads er der selvfølgelig også blevet plads til på de få kvadratmeter. Det er lidt trangt, men det bærer alligevel præg af at være en effektiv arbejdsplads. Det ses sandelig også på piberne.

Men kig selv forbi. Ærø er, mere end nogensinde, et besøg værd.

Lad mig slutte med et lille stykke prosa som Johan har skrevet. Det er endnu et eksempel på en pibe med en historie.

Kærlighedspiben

Jeg er fyldt med en masse tanker som er uafklarede, så jeg valgte at gå en tur i byen, som sagt så gjort. Det blev en kort tur, rundt havnen, op gennem Brogade og igennem Gyden, for det var koldt, uden glæde og varme. Jeg mente der måtte ske noget, jeg besluttede mig for at gå hjem og lave en pibe, det er med en klods, som jeg mener, jeg kan få meget ud af. Da vi talte sammen, sagde du, laver du ikke en kærlighedspibe?

Efterhånden som jeg arbejdede med piben, var der nogle problemer med den, men ved at blive ved, for at lave pibehovedet som jomfru, hvilket ikke lykkedes, måtte jeg starte forfra, og bejdse den, og det er gjort i lyse farver, og uden fejl i klodsen. Når du ser på piben, er det ikke sikkert den siger dig noget, men starter du Jonna med toppen, vil du se en overflade som dens oprindelse, går man rundt på dens krop, vil man se at den virker lidt buttet, men med årerne vendt den rigtige vej - med udstråling, som en person, der vil samle trådene, og som en person der hviler i sig selv.

Besøgende siden 2008: