NT_BANNER04

NTLOGO_C03

NT-flag

RELAX_SMALL

Kontakt redaktionen

Senest opdateret:
14. november 2016
 

DM gennem tiderne
Ib Fagerlund


Starten
Den 28. marts 1979 kl. 21:00 samledes 20 personer i et kælderlokale i Lyngby. De skulle blive de første deltagere af en lang række, i Danmarksmesterskabet i Langtidspiberygning. Når vi i år sætter os til bords i Idrætshuset for at deltage i DM, er både stemning og omgivelser noget helt andet, end hin aften for 22 år siden. Men mange ting var nu alligevel ikke så forskellige. F.eks. røg man på en sandbæst pibe fra Stanwell; nr. 12 som er er stor, klassisk Billard. Uret til tidtagning var skam elektrisk og pibestopper og tændstikker var nok ikke så forskellige fra dem vi kender i dag. Men tobakken var en anden. Det var en ”McCollins DM Special” fra brødrene Petersen i Horsens, som Jesper Boye beskriver det i en senere artikel i Piber & Tobak. Vinderen af aftenens konkurrence blev Vagn Lopdrup, som endda var på besøg hos Nordisk Tobakskollegium for allerførste gang. Som præmie for at have røget 1 time 7 min. 1 sek. og 4/10 fik han et flot eksemplar af konkurrencepiben med sølvring. Sådan startede det altså. 20 personer samlet i ”Stoffer”s kælder, med ild i pejsen og sikkert hjemmebag og kaffe, sådan som så mange af os har oplevet det siden hen.
 Allerede året efter i 1980, begyndte det at knibe med pladsen i kælderen i Lyngby. Hele 47 personer troppede op til dysten, og det var ved at være for meget af det gode. Vagn Lopdrup vandt igen, blot røg han et par minutter kortere end sidst. 1980 var også året hvor damerækken først så dagens lys. Inge-Lise Bugge vandt denne med en rygetid på lige knap 40 minutter.

Succesen er hjemme
Som sagt var pladsen blevet for trang i Lyngby, så DM-gruppen måtte finde nye lokaler til arrangementet. I 1981 flyttede man så ind til København, og starten var gået til en lang kamp med at finde passende lokaler til det antal deltagere man troede ville komme for at ryge med. Og det har ikke været let, for udviklingen gik virkelig stærkt i disse første år. I 1981 var der 90 deltagere i Hotel d'Angleterre, i 1982 158 i Domus Tecnica, i 1983 290 i Ingeniørforeningen og i 1984 357 i Folkets Hus. Her blev man så i fire år med deltagerrekord i 1985 hvor 438 deltagere var mødt op. Jeg husker det tydeligt – der var kun dækket op til 400 i salen, og der kunne faktisk ikke være flere. Man måtte åbne dørene til et tilstødende lokale, hvor de sidste så fik plads. For at imødegå denne voldsomme succes blev deltagerprisen sat betydeligt op det efterfølgende år. Der kom da også ”kun” 291 i 1986, men det var nok også bedre sådan. Ellers var vi vel endt i Bella Center eller Forum i dag.

Rekord efter rekord
I årene 1981 til 1983 vandt Jakob Groth hver gang. Han syntes uovervindelig. Men i 1984 blev rækken brudt, og en hel serie af nye mestre så dagens lys. Jakob havde aldrig røget mere end ca. 1 time og 40 minutter, men i 1986 satte Palmer Hansen fra Helsingør ny rekord med over 2 timer. Det havde ingen troet muligt, men der var for alvor taget hul på de lange rygetider. Palmer havde også fået lært sønnen Peter fidusen, for han løb med sejren i –88 og –91 mens Palmer lige var inde og markere i –89, med 2 timer og 18 minutter. I 1988 var man i øvrigt flyttet til nye lokaler igen. Denne gang til det flotte Odd Fellow Palæ. Og nej, det var ikke et DM-arrangement der satte ild til huset i 1992 så det hele futtede af. Men det skete faktisk kun et par uger efter at DM var løbet af stablen. Godt det ikke var før! Det første år i Odd Fellow Palæet trak rigtig mange deltagere til igen. 436 var vi oppe på, men det var jo også 10års-jubilæum. Odd Fellow Palæet var et dejligt sted til DM. Der var restaurant i huset hvor DM-middagene kunne holdes, og omgivelserne var fantastisk flotte. Blot lå udstillingssalen på 1. sal, men det lærte vi at leve med. Fem gode år fik vi der, inden flammerne altså satte et voldsomt punktum for det i 1992. 1992 var også året hvor endnu en rygekomet så dagens lys. Jesper Bo Pedersen kom ind fra højre. For første gang ved DM blev der røget over 2 ½ time.

Idrætshuset
Heldigvis havde DM-gruppen god tid til at finde nye lokaler endnu en gang, da de den 7. april 1992 så den voldsomme brand i Odd Fellow Palæet på TV. Idrætshuset blev vel nærmest foreslået i spøg den gang, men det viste sig hurtigt ved forhandlinger med Københavns Idrætspark, at timingen var perfekt. Man havde netop fået besked på at skulle tjene penge selv til driften, så man betænkte sig ikke længe. Datoen i marts 1993 blev skrevet i kalenderen og der  har vi så været siden; og til alles tilfredshed må jeg tilføje. De synes stadig at det er morsomt at have et anderledes arrangement som vores en gang i mellem, og vi har nogle virkelig gode rammer for DM. Salen er stor og lys med plads til masser af tilskuere, for DM var for alvor blevet en rigtig publikumssport. 1000-1500 mennesker var og er, ikke unormalt ved et DM. Forhallen har lige den rigtige størrelse til de 40-50 standmeter og montrer vi efterhånden er nået op på i udstillingen, og samarbejdet med Idrætshuset og Stafetten som restauranten i huset hedder, er forbilledligt. Mellem 1993 og i dag har deltagerantallet ligget nogenlunde konstant mellem 3- og 400. Nogle falder fra undervejs men der kommer heldigvis nye deltagere til hvert år. Selv om antallet af rygere generelt reduceres for hvert år, er der intet der tyder på at dette påvirker interessen for DM. Tværtimod ser det ud til at piberygerne finder sammen. Især klubhold fra forskellige arbejdspladser er steget markant i de senere år. Og de giver et festligt indslag i salen med de forskellige firmatrøjer, hatte osv.

DM er kommet for at blive
Selv om deltagerantallet har ligget nogenlunde stabilt i de sidste 10-12 år har rygetiderne bestemt ikke gjort det samme. I 1997 blev der sat verdensrekord ved DM, da Jesper Bo Pedersen sluttede i tiden 3 timer 15 minutter og 37 sekunder. Denne rekord er stadig den gældende i verden. Ingen har hidtil gjort det bedre ved et officielt mesterskab. Men det skal nu nok komme. Flere og flere har fundet fidusen og kan ofte få de tre gram tobak til at vare 3 timer eller mere. Men det er sikkert ikke derfor at så mange finder vej til DM. De fleste kommer for at få en hyggelig dag ud af det, sammen med ligesindede. Der bliver kigget på udstillingen, smagt nye tobakker, hyggesnakket, stiftet nye venskaber osv. Det er nok mest her DM’s berettigelse ligger i fremtiden, jo mere rygerne bliver ugleset i samfundet. Ikke at vi piberygere er specielt hårdt ramt i den forbindelse. F.eks. hørte jeg for nylig en ellers fremtrædende antiryger udtale, at pibe- og cigarrygning vel egentlig er ganske harmløst. Dejligt at høre i disse tider… Det er f.eks. også påfaldende at DM selv i dag, udelukkende får positiv presseomtale. Jeg mindes ikke nogensinde at have set et ondt ord i aviserne om vores ”sport”. Så jeg ser lyst på fremtiden. Vi skal nok opleve det 30. DM i 2008 også.

Besøgende siden 2008:

Webhotel uden begrænsninger hos Gigahost